Sidder lige og er ved noget vigtigt som skal afleveres om kort tid, det er lidt besværligt for der kommer hele tiden nogen og spørger om noget, eller telefonen ringer og det forstyrrer.
Værdistrømsanalysen kan bruges, også når det handler om forstyrrelser og omstillinger i alle led i værdikæden.
Noter undervejs eller på separate post’its hvor forstyrrelser er mest forstyrrende – fik i den!
Det er svært at notere præcist på en konkret værdistrømsanalyse, idet forstyrrelserne jo ofte ikke forekommer de samme steder i analysen.
Derfor kan det være fint at brainstorme på hvilke forstyrrelser der findes, og hvad der kan gøres for at minimere dem.
Jeg hører ofte, at forstyrrelser forekommer fordi nogen ringer for at spørge til noget som de egentlig godt selv ville kunne finde, men Kasper er så rar – han svarer jo altid!
Så få forstyrrelserne på dagsorden og gør alt for at minimere dem, det giver en mere rolig arbejdsplads med mindre stressede medarbejdere.