Dette spørgsmål kan man godt stille i forhold til mange af LEAN-værktøjerne – er det svært!
Mit klare svar er nej – det er ikke svært, man skal bare vide hvordan man gør – det er ligesom at cykle – det er ikke svært, når først man har prøvet det, måske med lidt hjælp i starten – men når først det er lært, ja så kører det bare derudaf, og opfattes ikke som værende svært.
Sådan er det også med værdistrømsanalyser – det er ikke svært at lave selve analysen, men alligevel kan man godt blive udfordret undervejs, da der er ting som skal beskrives i analysen, som man ikke lige havde forestillet sig – så man bliver måske lidt bange for at “gøre det forkert” – men kast jer bare ud i det – øvelse gør mester.
Som inspiration til hvordan man laver værdistrømsanalyser har jeg nu påbegyndt en filmserie som beskriver analysen skridt for skridt – der kommer omkring 15 film i alt hen over de næste uger.
Så følg med på min kanal – og kom gerne med kommentarer.
Du er naturligvis også velkommen til at bestille LEAN-hæftet som handler specifikt om værdistrømsanalyser, – her er der også en guideline.