Nogen vil måske sige, at det at lave værdistrømsanalyser er meget svært – men det er det ikke – det er faktisk ret enkelt.
Man kan sagtens finde metoder til at lave værdistrømsanalyser som er langt mere komplicerede end den metode jeg benytter, men min holdning er klar;
Værdistrømsanalyser skal kunne laves af alle – i forhold til det daglige arbejde, så derfor er denne model for værdistrømsanalyser forholdsvis enkel.
De eneste materialer du skal bruge er:
- Brunt papir
- Gule post’its
- Pink post’its
- Skriveredskaber
Vær forberedt på, at der skal stilles mange spørgsmål, så afklar gerne forventningerne omkring arbejdet inden i går igang.
Desuden skal i sætte god tid af til arbejdet – en analyse som den jeg præsenterer tager let 6 timer at lave – så bliv ikke overrasket over tidsforbruget.
Denne værdistrøm viser en administrativ proces – hvis man er i produktion er der lidt andre ting man bør have med på analysen.