Inden man arbejder videre med sin værdistrømsanalyse, er det vigtigt lige at tage “kundebrillerne” på, og se hvad der skaber værdi for disse.
Det gøres ved at man tager 3 textmarkere – rød, gul, grøn, som bruges til at strege over alle informationer i analysen.
Undervejs diskuterer man hvad det er kunden egentlig ønsker at betale for – så man farver;
- Rød over det der er spild
- Gul over det der er nødvendigt for at processen kan fungere, men kunden er ligeglad med
- Grøn over det som kunden reelt ønsker at betale for
Det kan godt være en udfordring at lave disse overstregninger, da man i mange tilfælde vil opleve, at meget af værdistrømsanalysen faktisk får enten farven rød eller gul, og kun meget lidt grønt.
Det gælder altså om at synliggøre spildet inden man arbejder videre med analysen.