Der er flere forskellige ting man skal holde styr på når man arbejder med LEAN.
En af disse er begrebet procestid !

Man kan vælge at måle procestiderne meget nøjagtigt, men i nogen tilfælde er det ok at sjuse sig frem.
Procestiden udregnes ofte, når man laver værdistrømsanalyser, og fortæller hvor lang tid der bruges på produktet eller sagsbehandlingen – altså når du “gør noget ved sagen/produktet”.
Det kan i visse tilfælde være svært at finde den nøjagtige procestid, da opgaver til tider ikke tager lige lang tid hver gang – men så må man beskrive bedste og værste situation, så man ved at det kan gøres på en given tid, hvis det går godt – og en anden tid, hvis det går mindre godt.
Arbejder man med omstillinger på maskiner, så regnes procestiden som hovedregel ikke med, da produkterne jo står stille og venter, mens omstillingen foregår, og således ikke får tilført værdi.
Selvom noget medregnes i procestiden, så er det ikke sikkert at det er værdiskabende set med kundens briller – så man kan sagtens være ude for at man på værdistrømsanalysen har beskrevet processer, som ingen værdi har for kunden – men måske er en del af “sådan plejer vi at gøre”
Vil du vide mere om det at lave værdistrømsanalyser, så tag et kig på YouTube – jeg har lavet en hel række af film, hvor begrebet procestid er nævnt.
Find filmene via min hjemmeside – hvor der er en lang liste over dem.
You must be logged in to post a comment.