Hvad ved du om LEAN-værktøjerne ?

Lean er et sammensurium af mange forskellige værktøjer – eller metoder, om man vil, som alle har det formål at gøre ting mere håndgribelige og overskuelige.

Desuden er der meget fokus på fakta frem for mavefornemmelser, når man arbejder med lean – men derfor kan det jo godt være svært at overskue, hvilke metoder der findes, og hvad de bruges til!

Jeg vil ikke komme ind på dem alle – er der noget du mangler, så giv et praj, og jeg kommer med mit bud på praktisk brug af værktøjet (så vidt muligt)LEAN-værktøjskassen

Det allerførste du skal have styr på når du vil arbejde med lean er, hvad lean går ud på, – hvad principperne betyder – hvilke spildtyper der findes  – altså det meget basale.

Dernæst kan du kaste dig ud i at prøve værktøjerne af – alt efter behov – jeg vil dog oftest foreslå, at man starter med værdistrømsanalysen, for at få overblik over processerne, og hvilke andre værktøjer den “peger på”

Efter at have lavet værdistrømsanalysen – kan det være en god ide, at finde punkter i analysen, som peger på noget målstyring, som med fordel kan etableres på manuelle tavler, eller man går måske igang med 5S, som går ud på at man har godt styr på orden og ryddelighed på arbejdspladsen – mange spilder faktisk meget tid, blot på at lede efter ting !

Har man i analysen fået øje på forstyrrelser og omstillinger, kan metoderne i SMED være et godt bud – der er ofte meget at hente ved at fokusere på effektive omstillinger, eller at man laver OEE målinger på sit produktionsapparat for at blive helt skarp, hvor effektiv dette kører.

Man vil ofte også støde ind i problemstillinger, som man ikke “bare lige løser” – her kan det være en god ide at kende til problemløsningsværktøjerne – der findes flere af slagsen, blandt andet 5 x hvorfor og fiskebensdiagrammet, som efter lidt træning er meget effektive hjælpere i problemløsningen.

Når man så har fået lavet den smarteste løsning, vil det være en fordel at beskrive dette i en standard, som kan være et billede (ved 5S), en guideline, en beskrivelse i et skema, eller hvad man nu synes giver værdi i den specifikke situation.

Efter at have arbejdet med nogen af disse værktøjer – er man så færdig med lean? – nej, nu kommer der for alvor gang i de løbende forbedringer, som også med fordel kan styres på manuelle tavler – så det stopper aldrig – der er altid noget der kan gøres noget ved.

Desuden er der hele vejen igennem behov for synlig ledelse, og forandringsledelse, som er en disciplin, der kan læres.

Øv tænker nogen, andre jubii – husk under alle omstændigheder at fejre jeres succes !

Dette var en meget overordnet gennemgang af lean-værktøjerne – der kommer mere dybdegående materiale – du kan også “gå på jagt” her på siden, masser er allerede beskrevet.

Dette indlæg blev udgivet i Fokus på kunden, Forandringsledelse, LEAN i praksis og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.