Er det altid en gevinst at arbejde med LEAN, eller kan der være ulemper ved at tage det i anvendelse ?
Det spørgsmål har jeg fået en enkelt gang på et kursus for nylig – og det har sat nogle tanker igang – for naturligvis er LEAN ikke altid en “dans på roser” – der er også masser af udfordringer og til tider ulemper ved at arbejde med metoden.
Som LEAN-konsulent skal man naturligvis være opmærksom på at tage højde for såvel fordele som ulemper ved at arbejde med LEAN – der skal laves klare planer som imødekommer ulemperne så godt som muligt – men det kan ikke undgås, at nogen vil føle det som lidt for struktureret og styrende i forhold til hvad man måske har været vant til tidligere.
Det kommer naturligvis helt an på hvordan man som virksomhed arbejder med LEAN, og hvilke værktøjer man tager i anvendelse – samt hvornår.
En af ulemperne kan desuden være, at man som ledelse har rigtig svært ved at forklare hvad man skal få ud af at arbejde med LEAN – så det giver en dårlig stemning i virksomheden, hvor medarbejderne måske får den overbevisning, at der arbejdes med LEAN for at minimere antallet af medarbejdere – det er dog oftest ikke tilfældet.
Andre ulemper kan være, at man presser såvel medarbejdere som ledere tidsmæssigt, da LEAN lige pludselig skal prioriteres højt i forhold til andre tiltag, som måske også er vigtige – så tiden “bruges forkert” vil nogen tænke – også fordi LEAN måske ikke giver den ønskede effekt lige fra dag 1 – for det er ikke et quick fix, som giver store effekter straks man går igang – det kræver hårdt arbejde, vedholdenhed, dialog, viden og ikke mindst samarbejde at få succes med LEAN.
Vigtigst af alt er det, at man erkender, at der både er fordele og ulemper i LEAN-arbejdet – så man kan sætte foranstaltninger op for at imødekomme disse – et godt skridt på vejen til succes med LEAN.
Har du erfaringer med fordele og ulemper ved LEAN, så skriv gerne en kommentar !
hvad er fordele ved LEAN
Hejsa, – der er flere fordele ved LEAN, som i høj grad går ud på, at man bliver langt mere bevidst om processerne i alle dele af en given virksomhed – man får større forståelse for værdikæden, og er i højere grad mere opmærksom på, at man ofte er dybt afhængige af hinanden, og derfor skal samarbejde om hovedopgaven. Arbejdet med LEAN giver masser af effekter, blot ved at få synliggjort spildtyperne, og talt om dem, for det gør vi sjældent, vi sidder ofte i hver vores silo, eller kasse, og udfører det vi tænker er bedst nu og her, – og ser ikke resten af værdikæden, og hvordan ens eget arbejde påvirker denne, så LEAN metoderne er med til at give langt større mulighed for dialog.
Der er masser af metoder i LEAN-værktøjskassen, som kan tages i brug -alt efter hvilket behov man har, så man skal ikke bare kaste sig ud i alle mulige metoder, som måske slet ikke giver mening.
LEAN skal planlægges, ledelse og medarbejdere skal klædes på til opgaven, ellers er det svært at få succes.
Hej Erna. Hvilke udfordringer/områder løses ikke ved brug af LEAN?