Et gammelt ordsprog siger “man kan tvinge hesten til truget, men kan kan ikke tvinge den til at drikke”
Sådan er det også med forandringer og gennemførsel af disse – for det er ofte let nok at se der skal gøres noget, men at implementere selve forandringen er slet ikke så let – derfor sammenligningen med hesten og truget.
Hvad skal der så til for at “vi lapper forandringerne i os”? – det er ikke så let endda, og vil vel ofte være forskellig fra person til person, fra virksomhed til virksomhed, fra situation til situation osv. – en fælles og nem løsning findes vist ikke, for så var der vel ingen udfordringer med at få os til at “drikke”.
Noget af det vigtigste er, efter min overbevisning, at ledelsen “giver slip” og gør det muligt for medarbejderne at engagere sig i forandringsarbejdet, så de i høj grad er med til at beslutte hvad der skal til for at få en bedre hverdag med mindre spild, og mere værdi for kunden.
Og hvorfor nu det ?
Jo det er medarbejderne der er “tættest på” – det er dem der mærker udfordringerne, bøvlet, besværet, irritationen og kundernes reaktioner i hverdagen – så hvorfor ikke lytte og inddrage medarbejderne ? – alt andet vil da være tosset !
Men medarbejderne – de vil jo ikke ! – vil nogen måske antyde – og “de ved ikke hvordan” – jo det vil de faktisk – og jo, de ved også hvordan, for det er ikke svært at få øje på hvor der er spild i hverdagen – ikke når man har fået en introduktion til hvordan man kan få øje på spildet, så kommer det ofte helt af sig selv, og det bliver en naturlig del af hverdagen at arbejde med minimering af spild og uhensigtsmæssigheder – man skal undre sig på daglig basis.
Føler du dig en smule provokeret at indlæget her, ja så kan det jo være der er noget om snakken – har du givet slip – og givet mulighed for at alle har mulighed for at “drikke af truget” – eller der der plads til forbedringer på den front ?
God fornøjelse med forandringsarbejdet – kontakt mig gerne, hvis du synes det er udfordrende og har brug for sparring og hjælp.
Se mere på www.storgaardinnovation.dk
You must be logged in to post a comment.