De første 5 år har været fantastiske !

Storgaard Innovation runder et skarpt hjørne her i sommer, da virksomheden nu har eksisteret i 5 år – og hvilke 5 år – det har været helt fantastisk.

Jeg er rigtig stolt over at være så privilegeret, at min virksomhed nu kan fejre de første 5 år som virksomhed i Danmark – her et lille tilbageblik på årene som er gået.

Det hele startede faktisk som lidt af en tilfældighed, jeg arbejdede som LEAN-agent hos DSV og måtte pludselig finde andre græsgange (ligesom mine dejlige kolleger i LEAN-afdelingen). Tanken kom ret hurtigt til mig, “du skal arbejde med LEAN” og hvorfor så ikke som selvstændig?

Tanken blev ret hurtig omsat til handling, så igang med at finde ud af hvordan man gør sådan noget – altså starter op som selvstændig, for det havde jeg jo ikke lige prøvet før. Jeg er uddannet speditør, og har været ansat i transportbranchen siden midt i 1980’erne – så det at blive selvstændig lå ikke lige i kortene.

Startskuddet blev givet i sommeren 2010 – med alt hvad dertil hører at frustrationer over manglende opgaver, kalendergymnastik, masser af telefonsamtaler, udarbejdelse af hjemmeside og blot det at finde netop “mit dna” i forhold til arbejdet som LEAN-konsulent.

Ret hurtig efter min start påbegyndte jeg også min serie af hæfter med titlen “LEAN i praksis” – det er nu blevet til hele 9 forskellige undertitler, som rigtig mange heldigvis er glade for, både i virksomheder, men også i forbindelse med undervisning, både på skoler, og studerende som henvender sig for at få et gratis eksemplar på pdf.

Jeg er lidt spontan, så i november 2011 “kom jeg til” at skrive på LinkedIn, at fra 1. december ville der komme 24 tips og tricks til LEAN – altså en slags julekalender – som jo stadig ligger til fri afbenyttelse på youtube. Det har været en stor succes, med masser af søde kommentarer til mine evner som “skuespiller” – budskabet kommer ud, det er det der er fokus på, så kan det godt være filmkvaliteten ikke er så god, det passer mig fint – jeg er praktiker, ikke “filmmager”

I mine første 5 år har jeg arbejdet sammen med utrolig mange spændende mennesker – i mange forskellige brancher – det har været helt vildt, utrolig spændende og vildt inspirerende – min succes er helt klar, når jeg kan se at LEAN virker – for jeg er LEAN-praktiker, der netop gerne vil arbejde med de forskellige metoder der ligger i LEAN-værktøjskassen.

Stor tak til alle der har hjulpet mig på vej – tak til alle kunderne – tak for de rosende ord undervejs – og tak, når nogen også tør sige “det der kan du godt gøre lidt bedre” 🙂

Glæder mig til de næste 5 år 🙂

Storgaard Innovation fylder 5 år

Dette indlæg blev udgivet i Fokus på kunden, LEAN i praksis, LEAN-værktøjer og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.