Vi kender vist alle legen, hvor man sidder i en rundkreds og hvisker en sætning til personen ved siden af, for efterfølgende at se “hvad det er blevet til” – og således kan en ko pludselig blive til en krokodille.
Hvad kan vi så bruge den viden til på arbejdspladsen?
Jo, faktisk en del, for det gælder om at være tydelig i sin kommunikation, og vide hvad der tales om og ikke videregive noget man ikke er helt sikker på man har forstået rigtig.
Det sker ret ofte at jeg hører fra folk at de “ingenting hører om noget som helst” – hvilket jo nok ikke helt stemmer med virkeligheden, men kan godt være den opfattelse man har, hvis man synes kommunikationen er mangelfuld.
Hvis man så, som virksomhed, begynder at kommunikere mere målrettet, så er det vigtigt at der kommunikeres, så alle har mulighed for at få viden om det der kommunikeres ud, så lad nu være med at sende mails ud, hvis ikke alle medarbejdere har en mail-konto.
Under alle omstændigheder skal man passe på med at kommunikere via mail, eller på skrift i det hele taget, her er der stor risiko for at man ikke helt forstår budskabet som det er ment, og koen bliver måske igen til en krokodille.
Sørg for at gøre din kommunikation enkel og dialogbaseret, det virker langt bedre, og giver mulighed for at give svar på diverse spørgsmål om det du kommunikerer om.
Kommunikation er en svær disciplin, som der skal være respekt omkring, så giv det den opmærksomhed det har brug for.
Hvilke erfaringer har du med god eller mindre god kommunikation, fortæl gerne din historie herunder.
You must be logged in to post a comment.