Findes den perfekte LEAN-leder?

Der er masser af ledere og muligheder for at lede på forskellige måder, men vi taler også ofte om en LEAN-leder, hvordan ser sådan en egentlig ud?

Det kan være svært at spotte på lang afstand, om lederen er LEAN-leder eller “noget andet”, for er der den store forskel på at være “almindelig leder” og LEAN-leder?

Nogen vil sige, NEJ – det er det samme, men når vi tænker lidt efter, så er der nogle punkter, hvor der er forskel.

Jeg er ikke ekspert ud i ledelse, og alle de filosofier det kan hæftes op på, men jeg kommer i mange forskellige virksomheder, hvor ledelse defineres ud fra forskellige synspunkter og kulturer – det er vel helt naturligt.

Min tanke er, at man kan sammenligne en LEAN- leder med en Diddl-figur, dem ungerne engang var så vilde med, og havde i rigelige mængder, som større og mindre bamser, men også på tøj, krus, blyanter osv.

Det var dog en sjov sammenligning, ja, men se nu her hvorfor jeg tænker sådan.

lean-leder-diddl

Diddl-figuren har helt sit eget udtryk, med store fødder, og ører der er til at få øje på, de virker oftest meget godmodige og tillidsfulde i deres udtryk (synes jeg).

Ser man på en LEAN-leder, så siger vi, at denne skal “go to Gemba” – altså være til stede i maskinrummet, der hvor værdien skabes, derfor de store fødder, det giver da god mening.

Vi siger også at LEAN-lederen skal være godt til at lytte, og høre efter, så der sker noget, når der kommer ideer og forslag fra medarbejderne, derfor de store ører.

Ledere skal generelt være tillidsskabende, den del synes jeg også fint lever op til Diddl-figuren.

Nå, væk med Diddl-figuren og lidt mere ind til kernen i hvad LEAN-ledelse går ud på, set med mine briller.

Lederen skal se sig selv som en der giver muligheder til medarbejderne, for at yde det mest optimale, indenfor en given ramme.

Det vil sige, at lederen klart og tydeligt skal synliggøre rammen, som kan sammenlignes med en fodboldbane, hvor kridtstregerne rundt om banen er klare og entydige.

Nogen vil måske forsøge at bryde rammen og udfordre den, det er også helt fint, men lederen har pligt til at fastholde den, og ikke “bøje af” hver gang der kommer en, som gerne vil have stregen lidt længere ud i det ene hjørne osv., der er jo en grund til at rammen er som den er lige nu.

Lederen skal vise vejen, og være “fanebærer”, ja det kender vi til hudløshed, men hvad betyder det egentlig, jeg har ikke noget helt præcist svar på det, men lederen skal vel sørge for at det der arbejdes med, har vedkommende kendskab til og kender konsekvenser af diverse beslutninger der tages undervejs, samt står på mål for dem.

Målstyring og løbende forbedringer, er en stor del af LEAN, og her kommer lederen virkelig nogen gange til at svede, for nu bliver man jo “hængt til tørre” hvis man siger det går fint, men man ved målstyringen kan se, at det stemmer ikke helt overens med fakta. Så lederen skal arbejde meget konkret med målstyring, og målnedrulning, så der i samarbejde med medarbejderne defineres nogle mål, som lever op til SMART-modellen, så man til stadighed kender “rigets tilstand” og kan reagere i forhold til dette, og ikke til en given mavefornemmelse.

Skal lederen så arbejde 70 timer om ugen, nej ikke for min skyld, det er ikke en kvalifikation i sig selv at arbejde meget, vi skal jo nødig have udbrændte ledere, som aldrig holder fri.

Vi skal have kvalitetsledelse, i stedet for kvantitetsledelse – det må være LEAN-ledelse.

 

Dette indlæg blev udgivet i Forandringsledelse, LEAN-ledelse og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.