Jeg har desværre aldrig været i Rom, men har på fornemmelsen at det er en ret stor by, som måske godt kan være lidt svær at finde rundt i, specielt hvis man ikke har et kort til at vise hvor de forskellige attraktioner ligger.
Hvorfor skrive om det, når jeg nu ikke har forstand på byarkitektur osv. – jo vi siger jo ofte at Rom ikke blev bygget på en dag, og med god grund da det jo er en kompliceret affære, men når vi kommer til komplekse problemstillinger, gennemførsel af diverse projekter og for eksempel implementering af LEAN, så forsøger vi til tider at haste det igennem, for vi skal have noget fra hånden, og forsøger dermed at “bygge Rom på en dag”.
Hvor godt går det så, når vi sætter gang i alt for meget samtidig?
Ikke særlig godt, det ved vi godt, men vi glemmer det lidt når vi er i gang, for vi kan jo også lige gøre dette, og det her er da noget vi skal have gang i, og hvad med afdelingen inde ved siden af, lad og sætte noget igang der også, nu vi er startet.
Det er faktisk ikke nogen særlig smart strategi, for ofte finder man ud af (alt for sent), at vi har gang i for meget samtidig, og derved mister overblikket som er så vigtig, når vi arbejder med forandringer.
Vi render rundt som hovedløse høns, gør lidt her, lidt der, og gør egentlig slet ingenting.
Hvad er så løsningen på dette fænomen, som jeg godt ved at jeg måske skærer lidt hårdt op, men overdrivelse fremmer forståelsen, tænker jeg.
Planlægning, planlægning og planlægning er mit bud, vær bevidste om at ting tager tid, og at de små skridt faktisk også tæller, da det er langt bedre at få tingene til at virke også selvom det tager lidt længere tid, men utålmodigheden tager ofte overhånd.
Et verbalt “smæk over fingrene” er på sin plads engang imellem, så iveren ikke bliver det toneangivende, men bliver overtaget af overblik, samarbejde, optimeringer, effektmålinger og ikke mindst glade og tilfredse medarbejdere.
Så mit råd er helt klart, stop op, tænk, reagér og få succes.
You must be logged in to post a comment.