Håndværkerne spilder deres tid – det skal der gøres noget ved.

Fagbladet 3F beskriver i en artikel, at over halvdelen af en arbejdsdag kan risikere at gå med ikke værdiskabende aktiviteter, altså med det vi i LEAN-sprog kalder spild.

Du kan læse artiklen her (link til artikel Fagbladet 3F), der er brug for at gøre noget, også da vi jo har mangel på arbejdskraft, netop i denne branche.

Lean går ud på at se på hvad der skaber værdi for kunden, og her har byggebranchen en unik chance for at synliggøre, at man lytter til kunden, og i høj grad gør det kunden beder om (og betaler for).

Det er ikke kun “de store” der har brug for kundefokus.

Vi har for et par år siden totalrenoveret et ældre sommerhus, ved hjælp af en mindre håndværksvirksomhed, som har gjort det rigtig godt – også under den præmis, at en del af aftalerne bliver lavet pr. mail og telefon – lidt af en udfordring for begge parter, men det lykkes meget godt – så værdiskabelsen har bestemt været til stede.

Ikke desto mindre er der jo udfordringer, som løses hen ad vejen, og som måske ikke havde været til stede, hvis vi selv (som kunde) havde været tættere på processen – det var et bevist (nødvendigt) valg fra vores side.

Hvor kan lean bruges i håndværkerbranchen ?

Der er masser af muligheder for at bruge lean i håndværkervirksomheder, også i alle former for håndværk, hvor man sikkert har mange af de samme udfordringer:

  • Er planlægningen optimal i forhold til hele byggeprocessen
  • Er materialerne til rådighed, når de skal være det
  • Er tegningerne tydelige nok – eller er der tvivlsspørgsmål undervejs
  • Er der ventetid på beslutninger i forløbet, og hvorfor
  • Er det helt klart defineret hvordan arbejdet skal udføres, eller kan man komme til at gøre noget “for godt” eller for dårligt
  • Er der bestilt for mange materialer – så en del skal retur – eller kasseres
  • Sker der fejl, så noget skal gøres om
  • Sker der ændringer undervejs i processen – måske på grund af manglende grundlag/forventningsafstemning
  • Er der lange ventetider på diverse myndigheder – evt. også på grund at opklarende spørgsmål
  • Er der tvivl om hvordan noget skal gøres – og hvem der gør hvad
  • Går byggeriet i stå – og hvorfor
  • Har kørende montører alt for meget i bilerne – eller det forkerte
  • Der køres unødvendigt mange kilometer for at udføre en opgave – der skal måske hentes materialer undervejs – hvorfor

Udfordringer er der nok af – men start med at se på arbejdsprocesserne, og sammenhængene i hele byggeriet – der er ofte problemstillinger i snitfladerne, som ligger til grund for rigtig mange udfordringer undervejs.

Tænker du på, om lean kan gøre en posisiv forskel i din virksomhed – så tøv ikke med at kontakte Storgaard Innovation til en uforpligtigende snak – en kop kaffe kan vi jo altid drikke.

Prøv at kigge på spildtyperne i lean:

  • Overproduktion (der laves for meget af et eller andet)
  • Unødvendig transport (ting/materialer flyttes rundt – måske pga. manglende plads)
  • Uhensigtsmæssig fremstilling (overforædling – manglende standarder)
  • Lager (for mange varer, papirer osv.)
  • Ventetid (beslutninger, materialer, systemer osv.)
  • Unødvendig bevægelse (op og ned af stilladser, frem og tilbage til biler osv.)
  • Kassation, fejl, dobbeltarbejde (hvorfor ikke gøre det korrekt første gang)
  • Manglende koordinering (tab af viden, internt men også ift. andre på byggepladsen)
  • Manglende sikkerhed (risiko for at man kommer til skade)

Hvilke spildtyper kan du genkende? – hvilke er de værste ? – hvilke kan du gøre noget ved allerede i morgen? – hvad er dit første skridt ?

Giv din mening til kende her – eller skriv til erna@storgaardinnovation.dk 

Håndværkere spilder deres tid

Der skal masser af planlægning og godt samarbejde til, for at få en god byggeproces – bruges ressourcerne bedst muligt i din virksomhed ?

#stopspildaftid #leanihåndværkerbranchen #LEAN #byggebranchen #håndværkerspildertid #leanprocesser

Dette indlæg blev udgivet i LEAN i håndværkerbranchen, STOP spild af TID. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.